Nazim er på operationsbordet i Berlin, livsfarligt såret. I mellemtiden er Bosco gået under jorden, men det lykkes Hallgrim at finde frem til hans skjulested. Thea nægter at lade sig skræmme af de personlige dødstrusler fra Balkan, og afdelingen gør sig derfor, sammen med Stræde fra PET, klar til at sikre den serbiske indenrigsminister og Thea, som skal ledsage ham til mødet med den danske statsminister. Men selv om Bosco er arresteret, har han og hans hjælpere skræmmende planer.